mandag den 22. august 2011

Optakt: Viktoria Plezeñ - FCK

FCK skal frem på banen, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at komme i CL i denne sæson. Noget tyder på at det også kommer til at ske, idet forlydninger fra Frederiksberg tyder på en offensiv opstilling, dog nok ikke så offensiv som jeg personligt nok vil gøre det, men et kæmpe skridt frem i forhold til opstilling fra sidste uge.

Hvad er det så der skal til for at få det gode resultat i Prag? Der kræves mod, hård fight, og held (faktisk nok en del held). Det er utroligt vigtigt at få scoret et mål forholdsvist hurtigt, så spillerne kan se at muligheden findes for at opnå det gode resultat og samtidg gør at Tjekkerne begynder at tænke på om det mon kan gå galt. Offensiven har dog ikke været specielt godt kørende og meget tyder på at vi kommer stille op i en opstilling som vi ikke tidligere har prøvet med dette nye hold. Ender vi op i samme situation som i sidste uge med at blive straffet for at prøvet noget vi ikke har gjort? Hjertet siger angrib angrib,men hjernen siger at det måske er bedre at holde fast i det man kender og så håbe på noget held og et hurtigt mål. Så jeg er nok mest til den normale 4-4-2 specielt med Nordstrand på top, i stedet for den 4-3-1-2 som det forlyder at vi kommer til at stille op.

Min opstilling er dermed (og helt sikker ikke den det bliver):
                                                              Willand
                                         Thomsen Ottesen Zanka Bengtson
                                         Bolanos Kristensen Grindheim Delaney
                                                       N'Doye Nordstrand
Et par kommentarer til opstillingen:

  • Havde gerne set Gamboa i stedet for Thomsen, men en vigtig CL kval er ikke kampen at give ham debut. Det burde han have haft i lørdags mod Horsens, så man havde det ekstra kort at spille med i CL kval.
  • Så gerne en anden end Kristensen på den centrale midt, men Claudemir blev desværre skadet, så det kan være Delaney i stedet for centralt og Diouf ude på venstre,men igen noget der ikke er prøvet før
  • Uden at have set kampen i lørdags, så lyder det til at Delaney gjorde det godt nok til at få genvalg
  • Nordstrand skal naturligvis starte i front. Det fortjener han og han kan sammen med N'Doye lægge et hårdt pres på forsvaret
Hjertet siger en god kamp, der ender 3-1 til FCK og FCK klarer sig videre i forlænget spilletid på et Ottesen mål, men hjernen sige vi taber og hvor vi igen vil give de velkendte spillere (Thomsen, TK, Santin m.fl.) sammen med træner skylden for et nederlag, der nok bliver på 2-1.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar