torsdag den 2. februar 2012

FCKs transfer vindue 2011/12

Vinterens transfer vindue er afsluttet og hvor FCK som sædvanlig har været aktiv. Det er blevet til 2 spiller ind og 6 spiller ud. Ingen af dem der røg ud var dog fra start 11'eren.

Kris Stadsgaard kommer ind som forstærkning til forsvaret og er nok lidt rusten til at starte med, men kan være den gode erstatning fra Zanka som skifter til sommer. Han har erfaring fra Italien, Spanien og Norge, så erfaringen burde være i orden. Jeg tror han bliver en succes og bliver et fast holdepunkt i vores forsvar de kommende år.

Mohammed Abellaoue er hentet fra Norge, hvor han var topscorer i den forrige sæson. Han er lillebror til en af Norges bedste angriber for tiden, der spiller i tysk fodbold. Han er nok det første skridt på vejen til en større udskiftning blandt vores 3 primære angriber og kommer som erstatning for Nordstrand, der har skrevet under med FCN. Det virker til at kunne blive et godt køb, men skal naturligvis bevise sig selv i FCK trøjen. Jeg tror han bliver en overraskelse i FCK, hvor forventningerne til ham ikke er så store.

Santin og N'Doye må anses for at være nogle der godt kan blive skudt afsted til sommer, så her skal vi måske ud og hente 2 angribere. Selvom at Santin i medierne ser ud til at gerne være den første der bliver skudt afsted, så tror jeg mere på at det bliver N'Doye, hvor der nemt kan komme et stort bud på ham til sommer. Santin kan dermed gå hen og blive storteper og må blive en klubben endnu en halvsæson, da jeg ikke tror på at vi skifter 2 angribere ud til sommer.

Følgende spiller er lånt ud eller smuttet (foråret byder jo også på mindre antal kampe, så det er ganske fornuftigt at gøre dette:
- Saban Özdogan (ophævet kontrakt, slog aldrig til)
- Martin Bergvold (udlejet til Lyngby, hvor han måske kan være med til at drille Brøndby i nedrykningskampen. Kommer måske tilbage, men kun hvis der bliver solgt eller længerevarende skader til vores central midtbane folk)
- Johnny Thomsen (solgt til Randers. Med Lars Jacobsen har skrevet en længere kontrakt, så var det eneste rigtige. Han havde ikke niveauet til FCK)
- Kenneth Zohore (solgt til Fiorentina. Vil nok ikke forlænge sin kontrakt, så derfor solgt med 1½ år tilbage af kontrakten. Har haft muligheden og har efter min mening ikke vist nok).
- Søren Frederiksen (udlejet til Vejle. Har ikke bevidst noget i FCK trøjen, men har også haft mange skader. Tvivlsom om han er en som der bliver satset på fremadrettet)
- Johan Absalonsen (udlejet til Horsens med forkøbsret. Endnu en spiller der ikke har vist nok og nok hellere ikke en vi satser på)

Et godt transfervindue, men der mangler en ting for at gøre det rigtigt godt og det er en forlængelse af Martin Vingaard. Ellers er jeg godt tilfreds.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar